Gåture i København

Nyhavn og Amalienborg

Vi starter ved Metrosøjlen på Kongens Nytorv. Med front mod pladsen ligger Magasin du Nord på venstre side og Hotel d'Angleterre på højre side. Kongen, som har navngivet pladsen, var Christian V, og han sidder til hest midt på pladsen, som kaldes "Krinsen".

Gåture i København

"Det Kongelige teatre"

Tag en tur rundt på pladsen mod uret. Man kommer forbi Det Kongelige Teater, den danske nationalscene for drama, ballet og opera. Teatret vogtes af de to store digtere Adam Oehlenschläger og Ludvig Holberg. På den modsatte side af Tordenskjoldsgade finder man den nye teaterscene, kaldet stærekassen, som er forbundet til det kongelige teater via en overdækket gangbro.

Charlottenborg

Lidt længere fremme ligger pladsens ældste bygning. Charlottenborg er bygget i 1672-83 og rummer både Kunstakademiet og Kunstmuseet med skiftende udstillinger.

Nyhavn

Man befinder sig nu dér hvor Nyhavn begynder. Dette var førhen et syndigt område, men er i dag Københavns mest populære restaurant- og bargade. Om sommeren er restauranterne på kajen fyldt med turister, som nyder udsigten ud over vandet, de gamle bygninger såvel som træskibene og sejlbådene. Kanalen blev gravet i 1671 for at give byen en handelshavn, og har været anvendt som sådan indtil 1950’erne. På den berømte bar Nyhavn 17 er flere danske film blevet optaget. Under den tyske besættelse planlagde den danske modstandsbevægelse deres aktioner i Nyhavn. Og der har boet mange velkendte danskere her igennem årene, fx H.C Andersen, som boede i Nyhavn 67.

Admiral Hotel

Går man lidt tilbage og drejer af i Toldbodgade, kommer man forbi Skt. Annæ Plads. Her lægger man mærke til det imponerende Admiral Hotel, tidligere et kornmagasin, som i det 19. århundrede blev slået sammen med to gamle kornmagasiner. Kig ind i lobbyen og nyd trækonstruktionerne.

Amaliehaven

Ved siden af Admiral Hotel, i nordlig retning, ligger Amaliehaven. Tidligere Larsens Plads, men siden 1983 har der været en have på dette sted, som er anlagt af den belgiske anlægsgartner Jean Delogne. Haven er i fransk barok stil og er dekoreret med høje bronze søjler rundt om springvandet, der ligger i forlængelse af Frederiksgade. Det sidste nye i København er det kolossale operahus, som ligger på Holmen. Man har en perfekt udsigt til det over vandet, når man står i Haven. Operaen indvies i 2005.

Packhusene

Længere mod nord ligger de tre gamle lagerbygninger fra slutningen af det 18. århundrede, den blå (faktisk rød, men med blå døre og vinduer), den gule og den vestindiske. Den blå og den gule var centrum for den lukrative handel med grøntsager, og ved kajen lagde hvalfangerbådene til. I dag er bygningerne smagfuldt indrettede lejligheder.

En afstikker til Langelinie


Før turen går i sydlig retning til Amalienborg, tages en afstikker til Langelinie. Området omkring Kastellet er en tur værd i sig selv, men man kan ikke besøge København uden at se Gefion-springvandet og Den Lille Havfrue. Blot en lille gåtur på Amaliegade, mod nord, og man er på Langelinie i løbet a nul komma fem. Bemærk Københavns største statue, Gefion gudinden og hendes fire sønner som fremstilles som okser. Springvandet er bygget i 1908 af Anders Bundgaard. Længere fremme finder man Den Lille Havfrue, den mest fotograferede seværdighed i København. Hun blev udhugget i 1913 af Edvard Eriksen.

Salys rytterstatue

Og nu kommer vi til hjertet af Frederiksstad - Amalienborg. På vej tilbage fra Langelinie ser man den imponerende statue på slotspladsen. Den forestiller den kommende kongelige arving, Frederik V på sin hest. Statuen er lavet af den franske billedkunstner Jaques-François-Joseph Saly og betragtes som en af de tre flotteste i verden. Den blev betalt af Østasiatisk Kompagni og siges at have kostet en halv million rigsdaler. I 1749 gav kongen sin arkitekt, Nicolai Eigtved, den opgave at skabe et nyt kvarter i København, Frederiksstaden, og centret af kvarteret skulle være Amalienborg.

Amalienborg

Det kongelige slot Amalienborg består af fire forskellige palæer - Levetzaus (Christian VIII’s) i nordvest-fløjen, Brockdorffs (Fredrik VIII’s) i nordøst-fløjen, Schacks (Christian IX’s) i sydøst-fløjen and Moltkes (Christian VII’s) i sydvest-fløjen. Det er i Schacks palæ at dronning Margrethe har residens i dag. Opførelsen stod næsten på i et årti, og i slutningen af det 18. århundrede blev søjlegangen, der forbinder Moltkes og Schacks palæer sammen, endelig færdig. Arkitekten levede ikke længe nok til at se sit færdige mesterværk, men man har sat en mindeplade op i Frederiksgade 21 til minde om ham.

Marmorkirken

Når man er kommet forbi Frederiksgade 21, er næste stop Marmorkirken. Den ligger i krydset Frederiksgade/ Bredgade. Den franske arkitekt N-H Jardin, som havde overtaget opførelsen af Amalienborg efter Eigtveds død, tegnede kirken. Oprindeligt skulle der være anvendt norsk marmor, men på grund af omkostninger måtte projektet stoppes. Det var først i 1874, da finansmanden C.F Tietgen havde købt grunden, at arbejdet fortsatte. Den nye arkitekt, Ferdinand Meldahl, byggede en domkirke i italiensk barok stil. Ligheden med Peterskirken i Rom er slående. Kirkens officielle navn er Frederikskirken, og den stod færdig i 1894.

Alexandr Newskij Kirke

Fortsætter man af Bredgade, og kommer man tilbage til Kongens Nytorv, hvor man startede. Men der tages nu en afstikker nordpå for at beundre den russisk-ortodokse kirke, Alexandr Newskij Kirken med sine løgformede kupler. Initiativtageren til bygning af kirken, var Christian IX’s datter, Dagmar. Hun skiftede senere navn til Maria Feodorovna og giftede sig med Zar Alexander III. Kirken er bygget i 1880’erne og blev betalt af den russiske regering.

Bredgade

De smukke huse ligger tæt i Bredgade. Silkefabrikken er et tidligt eksempel på industriel funktionalisme. Odd Fellow Palæet i rokoko stil er en del af Eigtveds oprindelige plan for Frederiksstaden.

Skt Annæ Plads

Forsæt vandringen til den grønne Skt Annæ Plads, hvor rytterstatuen af Christian X står. Den blev rejst i 1951 til minde om kongens daglige rideture igennem det besatte Købehavn under 2.Verdenskrig. Længere nede finder man en buste af den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt, som er rejst til minde om befrielsen.

Garnisions Kirken

På højrehånd på Skt Annæ Plads ligger Garnisions Kirken, som er bygget i røde mursten og barok stil i begyndelsen af det 18. århundrede. Kirken kan rumme 1.600 personer. Inde i kirken bemærker man straks de smukke detaljer, så som alteret i barok stil, og en døbefont lavet af norsk marmor.

Nu er byvandringen slut. Hvis man har lyst, kan man gå i Nyhavn, hvile sine fødder og få en velfortjent drink på en af barerne/restauranterne.

Gåture i København

Gammel Strand, Slotsholmen og Christianshavn


Denne byvandring i den sydøstlige del af byen starter på Vandkunsten – en plads, som ligger i Rådhusstræde, et vejkryds til Strøget.

Vandkunsten

I Middelalderen var her en vandmølle og under svenskernes forsøg på at storme København i 1659 blev der udkæmpet nogle voldsomme kampe i denne del af byen. Et billede på hjørnet af Gåsegade minder om de blodige kampe.

Nybrogade

Gå ned til Slotsholmens Kanal og drej til venstre af Nybrogade. Her kommer man forbi nummer 26 hvor den ulykkelige løjtnant Heinrich Ernst Peymann boede. Det var ham, der blev tvunget til at overgive sig til englænderne under bombningen i 1807.

Gammel Strand

Gruppen af skulpturer " Slægt løfter slægt " fra 2000 af S.W Hansen markerer, at man er på vej ind på Gammel Strand. Man befinder sig nu på virkelig historisk, endda forhistorisk grund. Dette var førhen den ældste havn i byen, og indtil 1958 var dette et fiskehandlermarked kendt for sine rapkæftede fiskehandlere. En af dem er blevet udødeliggjort med en statue, som står lige før Højbro. I dag er her masser af restauranter og caféer, med udendørs caféer om sommeren, og den gode Krogs Fiskerestaurant som kronjuvelen.

Thorvaldsens Museum

Fra Gammel Strand har man en vidunderlig udsigt til Thorvaldsens Museum på den anden side af kanalen. Her finder man værker af den verdensberømte billedkunstner samt kunst fra Bertel Thorvaldsens store private samling.



Slotskirken


På venstre side af museet ligger Slotskirken, som blev åbnet i 1828. Under karnevallet i 1992 var kirken stærkt medtaget efter en brand, og kuplen faldt ned i kirkerummet. Kirken er nu helt genetableret.

Højbro Plads

Gammel Strand ender på Højbro plads, hvor Københavns grundlægger, biskop Absalon, på hesteryg er på vej mod det sted i byen hvor han ønsker at bygge Københavns første fæstningsværk. Er den økse, som han holder i hånden, en krigsøkse eller en tømrerøkse? Pladsen blev til efter den store brand i 1795, som ødelagde store dele af byen, og det var meningen, at den skulle fungere som brandbælte.

Højbro

Man krydser Slotsholmens Kanal på Højbro, en bro som havde forgængere allerede i Vikingetiden. Hvis man går på broens venstre side og kigger ned i vandet, kan man se en underlig undervandsskulptur. Den kaldes " Agnete og sømanden " og blev skabt i 1992 af Suste Bonnén.

Christiansborgs Slotsplads

Man befinder sig nu foran det imponerende Christiansborg, hvor Folketinget har hjemsted. På slotspladsen ses statuen af Frederik VII, og det er her fra slottets balkon, at Danmarks nye regenter proklameres.

Børsen

Før man går ind på slotsområdet, skal man se Børsen. En bemærkelsesværdig bygning fra begyndelsen af det 17. århundrede hvor den byggeivrige Frederik IV beordrede en ombygning og en udvidelse efter hans smag, bl.a. det misplacerede kirketårn. Fra 1857 har Børsen været centrum for dansk handel med aktier.

Christiansborg

Gå et par skridt ind på slotsområdet. Der har været fæstninger på Slotsholmen siden Biskop Absalons tid. Historien er skiftende og fascinerende. Slottet, som blev bygget i midten af det 18. århundrede efter Nicolai Eigtveds tegninger, brændte ned til grunden under den store brand i 1794. Det næste slot blev opført i begyndelsen af det 19. århundrede efter C.F Hansens tegninger, men i 1884 gik det også til grunde i en brand. Det nuværende slot, som er opført i granit i neo-rokoko stil, blev bygget af Thorvald Jørgensen og stod færdig i 1928.

Folketinget

Fortsæt til slotspladsen. I slottets hovedbygning ligger "Folketinget" med sine 179 medlemmer. I den højre fløj af slottet ligger Højesteret. Til venstre ligger den imponerende hestevæddeløbsbane, kantet af Hofteatret i den sydlige fløj og De Kongelige Stalde i den nordlige fløj. Her står statuen af Christian IX til hest. Man går igennem den gigantiske bygning, kommer forbi "Tøjhuset" og når derefter til "Istedløven"

Istedløven

Dette monument har sin egen historie, udført af H.W Bissen til minde om de mennesker, der døde, under krigen mod Preussen i 1848-50. Til at begynde med blev monumentet placeret på kirkegården i Flensburg, men efter krigen flyttede tyskerne det til Berlin i 1864. Med hjælp fra amerikanerne blev monumentet bragt tilbage til Danmark efter 2.Verdenskrig.

Den Sorte Diamant

Byvandringen fortsætter til "Christians Brygge", og her kan Københavns mest moderne bygning ses. Indgangen ligger på Søren Kierkegaards Plads, og herfra kommer man ind i Det Nye Kongelige Bibliotek, kaldet den sorte diamant. Den blev indviet i 1999, og er tegnet af arkitekterne Morten Schmidt, Bjarne Hammer og John Lassen.

Knippelsbron

Hvis man ikke har tid til at bruge hele dagen på biblioteket, kan man gå en tur over Knippelsbro til Christianshavn. Den første bro blev bygget i 1620 af Christian IV, som havde besluttet at bygge det nye kvarter Christianshavn. Den nuværende bro er fra 1937, og blev renoveret i 1987. Den gamle bro blev solgt til Sverige, og blev placeret ved Falsterbo Kanal.

Strandgade


Efter at have krydset broen, går man forbi et bygningskompleks og drejer til venstre af Strandgade. Her ligger der mange prominente bygninger. I Lehns eller Tordenskjolds bygningen boede Peter Wessel Tordenskjold, en ung søhelt, som fast gæst. I en anden nærliggende bygning boede salmedigteren Grundtvig.

Christians Kirke

Bygget i midten af det 18. århundrede af den allestedsnærværende arkitekt Nicolas Eigtved. Kirken har undergået to større ombygninger. Den nyeste ombygning skete efter englændernes kraftige bombardementer i 1943.

Christians Bro


Fortsæt til arkitektgaden og se de enorme kontorbygninger i glas, stål og beton. Alle bygninger er opført mellem 1977-2000, og deres gavle med front mod havnen sammen med Den Sorte Diamant udgør en forbløffende moderne arkitektonisk enhed.

Wildersgade

Gå tilbage til Christians Kirke og gå ned i Wildersgade. Man befinder sig nu i et område, som var centrum for det 19. århundredes handel og søfart. Lagerbygninger efterfulgt af værksteder og kaserne. De fleste af disse bygninger er i dag renoveret og omdannet til lejligheder.

Sankt Annæ Gade

Kryds Torvegade og fortsæt et kvarters tid. Her krydser man kanalen og fortsætter vandringen på Sankt Annæ Gade. Et meget spændende område. Gaden blev omdannet fra slum til et pittoresk beboelsesområde. Man befinder sig nu "Oven vandet". Christianshavn er opdelt i "Neden" og "Over" Christianshavn kanal, og på begge sider af kanalen ses gader, der bekræfter dette.

Vor Frelsres Kirke

Man når nu til en bygning, der fanger éns blik. Vor Frelsers Kirke blev bygget i slutningen af det 17. århundrede, og har et spektakulært og ekstremt højt kirketårn. På toppen ses en 3 meter høj Jesus statue. Uden på tårnet er der en spiraltrappe, som leder op til toppen, og når vejret er godt, er tårnet åbent for besøgende, som ikke er bange for højder. En vedholdende legende siger, at konstruktøren, Laurids de Thurah begik selvmord, da han opdagede, at han havde bygget trappen mod uret i stedet for med uret. Alteret er tegnet af Nicodemus Tessin fra Sverige.

Mod Christiania eller Voldene

Hvis man har mod på det, fortsættes vandringen. Drej til venstre af Prinsessegade, bliv ved med at gå, så når man frem til Christiania og længere ude Arsenaløen og Holmen. Dette område med den gamle kaserne og skibsværfter skal byfornyes. Her er også det nye operahus på Dokøen. Eller Voldene. Man kan også dreje til højre og gå en tur langs Christianshavn Voldgade med sine bastioner langs "Stadsgraven".

Cykler


Danmark er det forjættede land for dem, der elsker at cykle. Fladt, åbent, smukt og med et fortræffeligt net af cykelstier. Selv hovedstaden er tilpasset cyklisterne. I København er der ingen bakker, og bilisterne er opmærksomme på cyklisterne. Som midlertidig bilist i København skal man være ekstra opmærksom på cyklisterne, især ved højresving.

Gåture i København

Bycyklen

Et af Københavns fænomener er "bycyklen". Systemet fungerer som med indkøbsvogne. Put en 20 krone i sprækken, frigør cyklen og stig op! Cyklerne er lette at genkende, og må kun anvendes inden for "Voldene" (Fra Skelbækgade/Absalonsgade i den sydvestlige del til Frihavnen i den nordøstlige del og fra søerne i den nordvestlige del til Stadsgraven i den sydøstlige del). Hvis politiet får øje på én uden for disse områder, skal man betale en bøde. Når man er færdig med cyklen, sætter man den bare i et af cykelstativerne, og man får sin mønt retur. Man finder mere information om "bycyklen" på www.bycyklen.dk.

Cyklistens 10 bud

  1. Man har altid lov til at benytte en ledig cykel.
  2. Man må benytte cyklen i centrum, så længe man holder sig inden for Voldene.
  3. Man skal være forsigtig med cyklen.
  4. Man skal sætte cyklen i et af de særlige stativer efter brug.
  5. Man må ikke stjæle en bycykel.
  6. Man kan tjene DKK 20, hvis man sætter en forladt bycykel i stativet.
  7. Man må kun anvende den lås, som er lavet specielt til bycyklen.
  8. Man skal overholde færdselsreglerne.
  9. Man må endelig fortælle andre om bycyklen.
  10. Man kan opleve København på sin egen måde med bycyklen.

Cykeludlejning

Hvis man ønsker at leje sin egen cykel, er der masser af udlejningskontorer såvel som modeller at vælge i mellem. Prisen er ca. DKK 50 per dag og DKK 300 for en uge. Regn med et par hundrede DKK til depositum. Her blot nogle få eksempler på hvor man kan leje en cykel:

Danwheel, Colbjørnsensgade 3, Vesterbro

Københavns Cykelbørs, Gothersgade 157, City

Københavns Cykler, Reventlowsgade 11, Vesterbro/Hovedbanegården

Østerport Cykler, Oslo Plads 9, Østerbro/Østerport station


Gåture i København